Bibliotekerne er en vital del af den kulturelle fødekæde

Trænger bibliotekerne sig ind på folkeoplysningsområdet og udbreder gratis fritidstilbud, der traditionelt har været aftenskolernes område? Det spørgsmål dukker jævnligt op og blev igen rejst i Politiken den 1. oktober under overskriften; »Det er ulige konkurrence: Skal man virkelig lære at bygge computere og binde fluer på biblioteket?« Som bibliotekar på et folkebibliotek var min første tanke Here we go again. Endnu engang beskyldes bibliotekerne for konkurrenceforvridning og igen på et grundlag, jeg ikke kan kende fra min hverdag.

Ikke alle brugere skal have en bog i hånden

Fluebinderi er ikke at finde i arrangementskataloget på mit folkebibliotek, men jeg fristes nu alligevel til at svare Ja, hvorfor ikke? Hvorfor må bibliotekerne ikke skabe aktiviteter til gavn for lokalsamfundet, så længe vi har formålet for øje? Nemlig at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som der står i Biblioteksloven. Det kan gøres på mange måder, og det gør bibliotekerne også. For skal vi opfylde vores formål, skal vi ikke møde alle med en bog som det første. Vi tilpasser os vores lokale brugergrupper.

Bibliotekerne udbyder ikke lange forløb som aftenskolerne med undervisning i italiensk eller gymnastik. De fleste af vores arrangementer er smagsprøver på et emne, som kan skabe debat, nysgerrighed og anspore til yderligere aktiviteter. Og vi samarbejder ofte med lokale aktører.

I Hillerød giver det sig fx udslag i fællesspisninger, hvor biblioteket i samarbejde med bl.a. en højskole og en erhvervsskole samler mere end 200 borgere på tværs af demografi hver anden uge. Det handler om at skabe møder mellem borgere og rum for demokratisk samtale. Desuden får biblioteket hver gang nye lånere, der gennem arrangementet finder frem til bibliotekets øvrige tilbud.

Vi inviterer også til kreative workshops for børn, og for nogle bliver næste skridt at læse en af de mange børnebøger, vi har på hylderne.

Lokalsamfundet bakker op

Intet af det vi laver, møder kritik i vores lokalområde. Hvis man læser mere end bare overskriften på et arrangement på et folkebiblioteks hjemmeside, vil man opdage, hvor væsentlig en samarbejdspartner biblioteket er for oplysningsforbundene og lokalsamfundets mange foreninger.

Bibliotekerne er folkeoplysning, og det er aftenskolerne også. Men der er den væsentlige forskel, at på biblioteket kan man tilfældigt falde over inspirationen – det kan være et foredrag, en bogudstilling eller en fællesspisning. Man behøver ikke vide noget om emnet i forvejen og måske bliver ens nysgerrighed vakt. Det er anderledes planlagt at deltage i et kursus udbudt af et oplysningsforbund.

Se os som en samarbejdspartner og som en del af den kulturelle fødekæde i stedet for en konkurrent.

Bibliotekar og projektleder