Hvorfor holder vi liv i folkebibliotekerne?

Det er en onsdag i juni. Vi befinder os på et bibliotek i Nordsjælland.
Hvem kommer ind ad dørene sådan en helt tilfældig onsdag?

Fra morgenstunden dukker stamgæsterne op: de ældre mænd, som kommer for at læse aviserne, den hjemløse, som trænger til et sted at være og måske en lur, mødrene på barsel, de studerende som slår sig ned i et studierum, og skolelæreren på jagt efter litteratur til et tema i 5. klasse.

Vi står klar fra kl. 10. Vi har fyldt udstillingerne op med gode tilbud: spændende biografier, lydbøger til ferien, gode film, bøger om gør-det-selv og danske klassikere – dem alle kender, men få har læst.

For at illustrere bredden i vores arbejde – os folkebibliotekarer – har jeg sat mig for at fortælle om en helt almindelig onsdag:

Den første gæst er en ældre dame, som ønsker en biografi om maleren Carl Larsson. Den finder vi sammen.

En ung låner efterspørger lydbøger på fransk og glædes over, at der er en hel hylde at vælge fra.

To forskellige lånere søger efter to forskellige islandske forfattere og forundres begge over at islandske forfattere opstilles efter fornavn. En praksis, der udspringer af, at islandske efternavne er patronymer og ikke slægtsnavne.

Lidt senere søger en ung mand bøger om renovering af huse og en kvinde leder efter noderne til en sang fra 1940’erne. En længere jagt sættes ind. Noderne må bestilles udefra, men vi finder en CD med sangen, som hun får med sig hjem.

En låner har forgæves ledt efter cd’er med gruppen Muse – men har set i den forkerte kategori. Vi finder sammen 4 cd’er og han går glad herfra.

En mor til to piger vil gerne læse om Leonora Christina, men kender ikke børnebøgerne af Hertha J. Enevoldsen, som præcis er skrevet til den målgruppe. Hun ved nu, at der findes en række bøger af samme forfatter om danske dronninger.

Det var et lille indblik i bredden af henvendelser på en helt almindelig onsdag på et dansk folkebibliotek.

Vi er vejvisere, detektiver og socialarbejdere. Vi ved aldrig, hvad en vagt byder på af spændende opgaver. Dørene er åbne for alle og alle får samme betjening. I dette rum er der ingen fordømmelse, ingen krav, og alle spørgsmål er velkomne. Det er unikt for bibliotekerne. Derfor bakker størstedelen af danskerne også op om bibliotekerne.

Men, biblioteket som institution er i forandring. Rundt omkring arbejdes med værtsskab, samskabelse, borgerservice, døgnåbent, frivillige og inddragelse af andre faggrupper i medarbejderstaben. Det er godt, at vi tør forandre. Det er rigtigt, at bibliotekarer skal være opsøgende og gæstfri. Det er vigtigt at inddrage lokalsamfundet. Og det er en god idé at eksperimentere med udstillingerne, åbningstiderne og arrangementerne.

Mange af forandringerne kræver nye kompetencer, ny teknologi, mandetimer og ombygning af rummet. Det er svært at skabe bæredygtige forandringer samtidig med, at budgetterne beskæres år efter år. Det er en selvmodsigelse. Alle virksomhedsejere ved, at opstart af nye tiltag betyder nedgang i produktionen i startfasen. Det koster at forandre. De midler tages fra materialeindkøb eller bemandingen. Kerneydelser som stadig er efterspurgte og vigtige for mange af vores brugere.

Jeg undrer mig over sparerunder og dommedagsprofetier, når jeg hver dag mødes af tilfredse gæster og tilgangen til læsekredse, arrangementer og IT-caféer kun vokser. Vi passer ikke bare på materialerne. Vi er markedsførere af viden. Og vi er konservatorer af historie og kultur. Foruden detektiver, vejledere, socialarbejdere, integrationsfremmere osv.

Jeg håber, at vores politikere vil passe på folkebibliotekerne og sikre, at vi fortsat har biblioteker i lokalsamfundene, som sikrer lige adgang til viden og et neutralt og trygt mødested for borgerne.

Bibliotekar og projektleder

Author: Sarah Elizabeth Hvidberg

Bibliotekar og projektleder

2 thoughts on “Hvorfor holder vi liv i folkebibliotekerne?”

  1. Tak for dette indlæg – for det er så sandt. Denne onsdag, som beskrives, kunne ligeså godt være en beskrivelse af en hvilken som helst onsdag her hos mig i Jammerbugt. Der er brug for os i de små kommuner, hvor vi er et fyrtårn af neutralitet og imødekommende venlighed overfor alle. Og vi øser med glæde af vore faglighed og kunnen, og træder aldrig tilbage fra en opgave uden at have endevendt alle muligheder for at finde et svar, som vores bruger er tilfreds med. Og det er de – vores brugere. Bare synd, at det ikke er ofte vi ser kommunens politikere i dén skare…

    1. Selv tak, Jytta. Og tak for at besøge Bloglioteket 🙂
      Jeg håber, at vi ved at gøre opmærksom på vores daglige arbejde på små og store biblioteker, kan få også polikerne til at se den enorme værdi et godt bibliotekstilbud giver.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.